top of page

Vores Historie

ASP-Holmblad Logo med kant.png

Historien om det levende lys

Levende lys er indbegrebet af hygge
og en god stemning.

ASP-HOLMBLAD A/S er leverandør af levende lys

til den gode stemning siden 1777.

Historien startede tilbage i 1777, hvor Jacob Holmblad oprettede sin egen fabrik i København, hvor han lavede lys af marvolie, ben lim og andre ildelugtende animalske produkter i en lind strøm. I 1841 blev et trankogeri lagt på Holmbladsgade på Amager.

På Christianshavn lå en sæbe og lampeoliefabrik O.F Asp, som også lavede lys. Gennem 1800 tallet var de to fabrikker konkurrenter indtil de i 1919 fusionerede.

ANTOINETTE BLACK-GOLD_42.JPG
ANTOINETTE BLACK-GOLD_46.JPG

Da danskerne satte levende lys i vinduerne 4. Maj 1945, genoptog de et gammelt udtryk for fest og glæde. I århundreder havde københavnerne illumineret byen på kongehusets festdage med glaslamper, farvede vokslys og tællelys i vinduerne, og mange hoffester sluttede med, at selskabet kørte en tur i byen for at se lysene.

Da Christian IX og Louise i 1892 fejrede guldbryllup, det første nogensinde i kongehusets historie, var hele København oplyst af stearinlys; elektriciteten var lige kommet til København, men der var ikke mange hjem, der havde fået den indlagt.

I 1907 fik ASP-HOLMBLAD A/S prædikatet

Kongelig Hofleverandør.

ASP-HOLMBLAD A/S har i generationer leveret lys til højtider og livets fester. Man fabrikerede tilbage i tiden også karetlys, vognlys og lys til cykellygter, så folk kunne komme sikkert gennem mørket.

Adventskransen har sin oprindelse i Tyskland og den første adventskrans blev tændt på Fredensborg slot i 1918, hvor ASP-HOLMBLAD A/S lancerede adventslys.

I 1942 lancerede ASP-HOLMBLAD Jakobs lyset, der i dag er det, som vi kender som kalenderlyset. Jakobs lyset hentyder til bibelen, hvor englene klatrer på Jakobsstigen, men da befolkningen ikke længere var så bibelstærke ændrede man navnet til kalenderlys. Kalenderlys No. 1, der blev lanceret i 1942 ser den dag i dag ud, som det gjorde, da det blev lanceret.

Juletræslyset er også en af de gamle klassikere med en lang historie. Ligesom adventskransen kommer også juletræet fra Tyskland og traditionen for levende lys
på juletræet har man kendt til siden begyndelsen af
1800 tallet.

Frem til 2. Verdenskrig var hovedparten af de lys, der blev solgt hvide stagelys, men gennem 1950’erne lancerede ASP-HOLMBLAD farvede lys og lys i forskellige faconer.

 

I begyndelsen af 1970erne blev bloklyset introduceret. Senere er produktet fyrfadslys kommet til, og de er

i dag det største segment på det danske marked i kategorien lys.  

 

ASP-HOLMBLAD A/S har senest lanceret fyrfadslys

og bloklys i ren stearin. I fremtiden kommer

ASP-HOLMBLAD til at fortsætte med udviklingen af lysprodukter i ren stearin. Stearin er den mest klimarigtige råvare, når man taler om levende lys, da stearin udskiller mindre CO2 til atmosfæren end lys lavet af bl.a paraffin, der nedstammer fra olie og derfor er fossile brændsler, som har en høj udskillelse af CO2.

 

Vi skal alle tænke på klimaet, så vil du vælge klimarigtige lys, så køb lys af 100% stearin. De bidrager til et bedre klima med mindre CO2 i atmosfæren, når du skal skabe den gode stemning med levende lys til hverdagens hygge og fest.

ANTOINETTE BLACK-GOLD_23.JPG
bottom of page